Psykolog i Horsens | Berit Falkenstroem

DSC03582

 

Psykologisk undersøgelse og udredning af børn og unge

Er du bekymret for barnets eller den unges trivsel og udvikling, tilbyder jeg undersøgelse og udredning af:

• Kognitiv udvikling
• Følelsesmæssig udvikling
• Social udvikling

En børneneuropsykologisk undersøgelse kan være relevant, når et barn ikke udvikler sig som forventet. Den børneneuropsykologiske undersøgelse er en dybtgående og bred psykologisk undersøgelse af de kognitive funktioner. De kognitive funktioner er en samlebetegnelse for alle de funktioner, som vores hjerne anvender for at lære, forstå og være en del af omverdenen. Nogle af de vigtigste funktioner er opmærksomhed, hukommelse, perception, sprog og eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner er en samlebetegnelse, som dækker funktioner som planlægning, forståelse af tid, udskydelse af behov, arbejdshukommelse. Disse funktioner bliver også af nogle kaldet hjernens dirigent.

Opstart af udredningen

Undersøgelsen af barnet eller den unge kan foregå i klinikken i Horsens, i hjemmet, daginstitutionen eller skolen. Jeg vil starte med en samtale, som skal klargøre formålet med undersøgelsen. Herefter vil jeg undersøge med forskellige tests, observation, samtaler med relevante voksne omkring barnet eller den unge. Det kan være pædagoger, lærere eller andre faggrupper.

Resultatet af udredningen

Resultaterne og de pædagogiske anbefalinger meldes tilbage til dem, der har bestilt undersøgelsen, og der udarbejdes som regel en skriftlig rapport.

En undersøgelse kan være en fuld psykologisk undersøgelse, hvor alle de kognitive funktioner og de sociale og følelsesmæssige aspekter inddrages eller det kan foregå således, at enkelte delfunktioner undersøges.

Kontakt Psykolog Berit Falkenstrøm på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller ring på 2927 5618, hvis du ønsker hjælp til undersøgelse og udredning af børn og unge.

Læs også om:

Børn og angst

Konsultation og samtaler

Stressindikator

Supervision